Kognitiv miljøterapi
Kognitiv miljøterapi er en behandlingsform som handler om å starte en endringsprosess av fastlåste tankemønster hos personer som er innlagt, der man sammen med miljøpersonalet finner nye og mer hensiktsmessige måter å mestre hverdagen på.
Når mennesker får psykiske problemer er det vanlig at måten man tenker på endrer seg. Dette kan føre til at hverdagen oppleves vanskeligere å mestre. Endring av tenkemåte kan føre til at man fungerer bedre.
Kognitiv terapi har tradisjonelt vært en individuell behandlingsform man har benyttet i samtalerommet mellom terapeut og pasient. I kognitiv miljøterapi er grunnleggende elementer fra kognitiv terapi benyttet i miljøterapien. Det betyr at kognitiv miljøterapi i større grad gjør det mulig å utnytte «gylne øyeblikk» i hverdagen. Her er den kognitive terapeuten aldri langt unna, og situasjoner som oppstår kan utnyttes der og da. Man kan kartlegge reaksjoner og utnytte hverdagssituasjoner til å øve på individuelle kognitive problemstillinger.
Kognitiv miljøterapi kan gi en ramme og et språk til samarbeidet med pasienten uavhengig av diagnose og spesifikke problemområder. Uansett diagnose fokuserer kognitiv miljøterapi på pasientens tankemønster og tolkninger. Miljøpersonalet vil tilpasse den kognitive tilnærmingen til pasientens individuelle behov.
Før
Det kan være lurt at du tenker gjennom hva du ønsker behandling for og begynne å sette deg mål for behandlingen. Dersom du klarer å gjøre noen små endringer i ventetiden er det verdifullt.
Under
Kognitiiva birasterapiijas lea fokus du jurdagiidda, dovdduide, rumašlaš reakšuvnnaide ja daguide. Mii diehtit dat gullet oktii, ja dat váikkuhit nubbi nuppi. Lea dehálaš oažžut veahki rievdadit ii-ulbmillaš daguid ja jurddašanminstariid, mat sáhttet sihke leat bohtosat ja sivat váttisvuođaide. Buori bohtosa olaheami dihte lea dehálaš ahte leat mielas bargat dainna lágiin.
Ovttas duinna ja du divššáriin/birasoktavuođain ráhkaduvvo dikšunplána mas leat čielga mihtut ja doaimmat. Bistevaš vahkkoplána mas lea jándorstruktuvra, borran, iešguđet lágan aktivitehtat ja fokusbealit sáhttá leat ávkkálaš reaidu. Buot bistevaš aktivitehtat ásahit arena man bokte barggat konkrehta individuála hástalusaiguin.
Kognitiiva birasterapiijas geavahuvvojit čuovvovaš oahppanprinsihpat dikšumis:
- Buot daguid duogábealde leat dihto jurdagat ja dovddut
- Jurdagat ja dovddut dagahit dihto daguid. Muhtomin sáhttet dat šaddat bistevaš minsttarin.
- Go don ja du divššárat/birasoktavuođat ovttas studerebehtet du jurdagiid ja láhttema iešguđet lágan dilálašvuođain, de oažžubehtet ipmárdusa váttisvuhtii.
- Don galggat leat aktiiva váttisvuođačoavdi ja mielbargi divššus.
- Du ja du divššáriid/birasoktavuođaid dialoga galgá leat rabas ja leat ovttadássásaš ovttasbargu.
- Don sáhtát rievdadit iežat jurdagiid ja dáhpáhusa mearkkašumi, go rievdadat vuogi movt don jurddašalat dan áigeguovdilis dáhpáhusa birra.
Birasbargit galget lahkonit du kognitiiva lahkonemiin iešguđetge dilálašvuođain, juohke áiggis jándoris. Sis ii soaitte leat vástádus buot jearaldagaide dahje čovdosat buot váttisvuođaide, muhto galget veahkehit du iežat fuobmát sihke vástádusaid ja čovdosiid. Galgá láhččojuvvot nu ahte dis lea oktasaš prošeakta mainna ovttasbargabehtet, namalassii lasihit du eallinkvalitehta ja buoridit du birgema dávdamearkkaiguin.
Etter
Det er viktig at du bruker det du har lært i behandling. Strategier for å hindre tilbakefall vil også være tema i slutten av en terapi.